Boligudlejning

Lillegaard Hereford

Da Lillegaard består af flere sammenlagte ejendomme er der på ejendommen i dag 4 beboelser, hvoraf de tre udlejes.

Beboelsen "Ellehøj" er udlejet

Beboelsen "Paradisgården" er udlejet.

Beboelsen "Knuds hus" vil efter en omfattende restaurering vær klar til udlejning i løbet af foråret 2007.

"Knuds hus" har et brutto grundareal på 123 m2 og rummer i stueetagen: en lille forstue med trappe op til 1.salen, en dagligstue med stor dobbeltdør til sydvendt terrasse, en lille spisestue, et køkken, et rummeligt værelse, toilet og badeværelse, samt bryggers og fyrrum. Huset er højisoleret og forsynet med både gulvvarme og alm. radiatorvarme. Der er opstillet et moderne kombifyr til olie og træ.

1. salen rummer i øjeblikket eet ca. 90 m2 stort lyst rum, som efter lejers ønske evt.kan opdeles i flere værelser eller anvendes som atelier/arbejdsrum o.l.

Husets omgivelser er pt. ikke anlagte ( bl. a. på grund af det meget fugtige efterår, som forhindre kørsel med gravemaskiner m.v.), men terrainregulering og anlæg af have vil ske så snart forholdene tillader. Lejeres eventuelle ønsker: græsplæne/køkkenhave o. l. kan inddrages.

For evt. interesserede i hestehold kan 2,2 ha. græsning lejes og plads i en staldbygning,som ikke benyttes i Lillegaards drift, kan vederlagsfrit stilles til rådighed for indretning af hestebokse. Rådigheden til staldbygningen skal dog deles med lejerne af beboelsen "Ellehøj", der allerede har to heste i stalden.

Ejendommen er beliggende i Jernløse kommune, der vil indgå i den ny Holbæk kommune. Der er gode nærliggende skoler og god forbindelse til København såvel ad motorvejen som med tog fra Tølløse st.

Eventuelle interesserede kan henvende sig på telefon 59 18 94 12 eller pr. mail til kr@ra.dk om nærmere oplysninger.